Screening for brystkræft med mammografi

  • Hvilke gavnlige og skadelige virkninger er der ved at tilmelde sig et screeningsprogram?Mammography cover
  • Hvor mange får gavn af at blive screenet, og hvor mange bliver skadet af det?
  • Hvad siger den videnskabelige litteratur?

Resumé

Da vi første gang udgav denne folder i 2007, var resuméet:

"Det kan være fornuftigt at deltage i screening for brystkræft med mammografi, men det kan også være fornuftigt at lade være. Det skyldes, at screening har både gavnlige og skadelige virkninger.

Hvis man screener 2000 kvinder regelmæssigt gennem 10 år, vil én af dem have gavn af screeningen, idet hun vil undgå at dø af brystkræft.

Samtidig vil 10 raske kvinder som følge af screeningen unødigt blive betragtet og behandlet som kræftpatienter. Disse kvinder får fjernet enten en del af brystet eller hele brystet, og får også tit strålebehandling, og i nogle tilfælde kemoterapi.

Desuden vil omkring 200 raske kvinder opleve en falsk alarm. Den følelsesmæssige belastning indtil man ved, om man har kræft eller ej, kan være stor."

Disse tal blev beregnet ud fra lodtrækningsforsøgene af mammografiscreening. Siden forsøgene blev gennemført, er behandlingen af brystkræft imidlertid blevet meget bedre. Nyere studier tyder på, at mammografiscreening ikke længere har nogen effekt på dødeligheden af brystkræft.

Screening betyder, at nogle raske kvinder, som aldrig ville have udviklet symptomer på brystkræft, bliver patienter med brystkræft. Behandling af disse raske kvinder øger deres risiko for at dø, for eksempel af hjertesygdom eller af kræft.

Det ser derfor ikke længere fornuftigt ud at gå til screening for brystkræft. Faktisk er det sådan, at hvis man ikke går til screening, mindsker man risikoen for at få en brystkræftdiagnose. Der kan dog alligevel være kvinder, som ønsker at gå til screening.


Se også vor kritik af Sundhedsstyrelsens folder om mammografiscreening.