Vejledning til Cochrane-biblioteket

I Cochrane-biblioteket kan man søge oplysninger om gavnlige og skadelige virkninger af behandlinger og forebyggelse i sundhedsvæsenet.Cochrane-biblioteket anvendes ofte af behandlere og forskere, men kan også være en hjælp til patienter og pårørende.

Cochrane-samarbejdet er et uafhængigt, internationalt netværk af læger, forskere, patienter og andre interesserede. Formålet med samarbejdet er at indsamle, kritisk vurdere, sammenfatte og formidle pålidelig information om virkninger af behandlinger og forebyggelse.

Det Nordiske Cochrane Center er en del af det internationale netværk og støtter Cochrane aktiviteter i Norden og tilgrænsende lande. Vi har til huse på Rigshospitalet og finansieres af staten.

Vi vil sætte stor pris på kommentarer og forslag til forbedringer general@cochrane.dk.