Opdateret Cochrane review: Kan fysiske tiltag som håndvask og at bære maske forhindre eller nedsætte risikoen for at sprede virale luftvejsinfektioner

Cochrane har publiceret en opdatering af en systematisk oversigt af studier, der undersøger fysiske tiltag for at forhindre eller mindske spredningen af virale luftvejsinfektioner: Kan fysiske tiltag som håndvask og at bære maske forhindre eller nedsætte risikoen for at sprede virale luftvejsinfektioner. Reviewet inkluderer undersøgelser relateret til brug af maske, håndvask og fysisk afstand.  

Information om Cochrane review -
Kan fysiske tiltag som håndvask og at bære maske forhindre eller nedsætte risikoen for at sprede virale luftvejsinfektioner

Hvad er en viral luftvejsinfektion?
En luftvejsvirus inficerer cellerne i dine luftveje: næse, hals og lunger. Disse infektioner kan forårsage alvorlige problemer og påvirke vejrtrækningen. De kan forårsage influenza, alvorligt akut respiratorisk syndrom (SARS) og COVID-19.

Hvordan spredes virale luftvejsinfektioner?
Når man er inficeret med en luftvejsvirus, spreder man viruspartikler ud i luften, når man hoster eller nyser. Andre mennesker kan blive smittet, hvis de kommer i kontakt med disse viruspartikler via luften eller overflader, de er landet på. En luftvejsvirus kan sprede sig hurtigt gennem et samfund, gennem befolkningsgrupper og lande (epidemier) og rundt om i verden (pandemier).

Hvordan kan vi stoppe spredningen af ​​luftvejsvira?
Fysiske tiltag for at forebygge smittespredning inkluderer:

· Vaske hænder ofte

· undgå at røre dine øjne, næse eller mund

· Host og nys i dit ærme

· Aftørring af overflader med desinfektionsmiddel

· At bære masker, øjenbeskyttelse, handsker og beskyttende beklædning

· Undgå kontakt med andre mennesker (isolation eller karantæne)

· Hold en vis afstand fra andre, og når man undersøger rejsende for tegn på infektion, der besøger et land (screening).

Hvorfor vi lavede dette Cochrane review?
Vi ønskede at finde ud af, om fysiske tiltag stopper eller bremser spredning af luftvejsvira.

Hvad gjorde vi?
Vi søgte efter studier, der undersøgte fysiske tiltag som skal forhindre at man får en luftvejsinfektion. Vi var interesserede i, hvor mange mennesker i undersøgelserne der fik en luftvejsinfektion, og om de fysiske tiltag havde nogen uønskede virkninger (skadevirkninger).

Søgningsdato: Dette er en opdatering af en systematisk oversigt som først blev offentliggjort i 2007. Vi inkluderede studier, der blev offentliggjort indtil den 1. april 2020.

Hvad vi fandt
Vi identificerede 67 relevante undersøgelser. De fandt sted i lav, mellem- og højindkomstlande over hele verden: på hospitaler, skoler, boliger, kontorer, børnepasningsinstitutioner og i lokalsamfundene under ikke-epidemisk influenza perioder, den globale H1N1 influenza-pandemi i 2009 og epidemiske influenzasæsoner op til 2016. Der var i april ikke udført nogen relevante undersøgelser under COVID-19-pandemien. Vi identificerede seks igangværende, upublicerede studier; tre af dem undersøger effekten af masker under COVID-19 pandemien og ét af dem er nu publiceret (DANMASK-19).

Et studie undersøgte karantæne, men ingen studier undersøgte øjenbeskyttelse; beskyttelsesdragter sammen med handsker; eller screening af rejsende når de ankommer til et land.

Vi vurderede effekten af:

· Medicinske eller kirurgiske masker mod ingen masker.

· N95 / P2 åndedrætsværn (tætmonterede masker som filtrerer indåndede luft, mest brugt af sundhedspersonale end offentligheden) mod kirurgiske masker.

· Håndhygiejne (håndvask og brug af hånddisinfektion).

Hvad er resultaterne af vores review?

Medicinske eller kirurgiske masker mod ingen masker
Syv studier fandt sted i samfundet og to studier undersøgte sundhedspersonale. Det har sandsynligvis lille eller ingen effekt at bære en maske for at undgå influenza-lignende sygdom i forhold til ikke at bære en maske, når man sammenligner hvor mange der oplevede at få influenza-lignende sygdom (9 studier; 3507 personer); og sandsynligvis gør sandsynligvis ingen forskel i forhold til, hvor mange der får influenza som kan bekræftes med en laboratorietest (6 studier; 3005 personer). Uønskede effekter (skadevirkninger) blev sjældent rapporteret, men inkluderede ubehag ved brug af maske.

N95 / P2 åndedrætsværn mod kirurgiske masker
Fire undersøgelser foregik blandt sundhedspersonale, og en lille undersøgelse fandt sted i samfundet. Når man sammenligner med medicinske eller kirurgiske masker, tyder det på at N95 / P2 åndedrætsværn gør en lille til ingen forskelle i forhold til, hvor mange mennesker der får influenza bekræftet ved laboratorieundersøgelse (5 undersøgelser; 8407 personer) og gør sandsynligvis lille eller ingen forskel i forhold til, hvor mange mennesker der oplever influenzalignende sygdom (5 undersøgelser; 8407 personer) eller luftvejssygdom (3 undersøgelser; 7799 personer). Uønskede effekter (skadevirkninger blev sjældent rapporteret; ubehag ved brug af masker blev dog nævnt.

Håndhygiejne
Struktureret håndhygiejne kan sandsynligvis reducere antallet af mennesker, der får en luftvej- eller influenzalignende sygdom, samt får bekræftet at have influenza ved laboratorieprøver, sammenlignet med personer, der ikke følger et sådant tiltag (16 studier; 61.372 personer). Få undersøgelser målte uønskede effekter; men hudirritation hos mennesker, der bruger hånddisinfektion blev nævnt.

Hvor pålidelige er disse resultater?
Vores tillid til resultaterne er generelt lav for de subjektive resultater relateret til luftvejssygdomme (oplever folk, at de har haft influenza), men moderat for det mere præcist definerede resultat for laboratorie-bekræftede respiratoriske virusinfektioner, når det gælder effekten af masker og af N95 / P2 respiratorer. Resultaterne kan ændre sig, når resultaterne fra nye studier bliver tilgængelige. Relativt få fulgte vejledningerne om at bære masker eller om håndhygiejne, hvilket kan have påvirket resultaterne af undersøgelserne.

Vores konklusion
Vi er usikre på, om anvendelsen af masker samt N95 / P2 åndedrætsværn hjælper med at bremse spredningen af luftvejsvirus.Håndhygiejne kan sandsynligvis hjælpe med at bremse spredningen af ​​luftvejsvirus.

 (publiceret: 20.11.2020)